Møns kræmmermarked 2009 LIVE, NÆSTEN!!!! Møns kræmmermarked 2009 LIVE, NÆSTEN!!!! Møns kræmmermarked 2009 LIVE, NÆSTEN!!!! Møns kræmmermarked 2009 LIVE, NÆSTEN!!!! Møns kræmmermarked 2009 LIVE, NÆSTEN!!!!
Klik på billederne og se dem i stor størrelse

EN BALANCE MELLEM LIV OG DØD

Alle 4 dage på Møns Kræmmermarked i år har du chancen for at opleve luft-akrobatik i verdensklasse, når Bügler-Tonelli-showet fremføres. Bügler Tonelli har haft talrige gæstespil i Europa for konger og fyrstefamilier. De er bl.a. kendte i Europa for i 50 meters højde at løbe over linen fra et kirketårn til et andet.
På Møns Kræmmermarked vil publikum holde luften, få gåsehud og fugtige hænder, når disse vovehalse udfører deres svajmast i 62 m højde, kører med motorcykel på line, hvor de udfører forbløffende artisteri, eller når de løber op og ned af den lange line i 42 meters højde.
Bügler og Tonelli har sat flere verdensrekorder i luft-akrobatik og Alphonse Bügler har bl.a. været stand-in for Roger Moore i James Bond-filmen Moonraker. De flotte luftnumre kan opleves hver dag på Møns Kræmmermarked.


Møns kræmmermarked 2009 LIVE, NÆSTEN!!!!
Møns kræmmermarked 2009 LIVE, NÆSTEN!!!!
Klik på billederne og se dem i stor størrelse

Basim

”Alt det jeg ville have sagt” er 16-årige Basims debutalbum. Basim har altid drømt om at beskæftige sig med musik, og nu er drømmen endelig blevet til virkelighed i samarbejde med bl.a. Remee og Chief 1.
Når man spørger Basim, hvilket nummer han selv er mest begejstret for, er han lidt tøvende, for han er stolt af samtlige numre på sin debut cd. Basim har selv været med til at skrive samtlige tekster, og hvert nummer har en helt speciel betydning for ham.
Den charmerende 16-årige har lagt meget energi og en stor del af sig selv på ”Alt det jeg ville have sagt”. Det er vigtigt for Basim, at det han laver kommer direkte fra hjertet, og derfor forlanger han af sig selv, at han er i den helt rigtige stemning, inden han går i studiet:
-
Jeg har hele tiden haft det sådan, at jeg kun tager i studiet, hvis jeg brænder for det. Det, jeg laver, skal komme fra hjertet, og det sker kun, når jeg føler for det. Så hvis jeg ved, jeg skal indsynge en dag, hvor jeg ikke helt er i den rigtige stemning, foreslår jeg, at jeg kommer ind senere samme dag eller dagen efter, siger Basim og tilføjer:
- Jeg er sikker på, at det bliver bedst på den måde. Når jeg udgiver en cd skal det nemlig være noget, folk kan føle. Det skal ikke bare være en cd, som man hører en enkelt gang og derefter smider ud. Nej, min plade skal være ligesom en rigtig god bog, som kan læses fra start til slut og alligevel får man lyst til at læse den igen og igen. Det skal sige folk noget.
I øjeblikket er hele Basims liv centreret omkring musikken, både i fritiden og i skolen. For når Basim har fri fra studiet går han på 10. Klasse-Centret Gladsaxe sammen med 21 andre unge, som også brænder for at blive noget stort indenfor musikverdnen.
Det charmerende stortalent bruger en del tid på at pendle mellem studiet i Vanløse og hans hjem i Høje Gladsaxe lige udenfor København. Her bor han sammen med sine forældre og som eneste barn, da hans storebror Nabil er flyttet hjemmefra til Næstved. Og netop storebroderen fortjener en stor del af æren for, at Basim kom i gang med at synge:
- Min sangkarriere begyndte for ca. to år siden, da Nabil sagde til mig, at jeg skulle prøve at arbejde med min stemme. Derefter er det bare gået derudaf, forklarer Basim.
Basims store talent er ikke kommet ud af den blå luft. Begge hans forældre, som kommer fra Marokko, har sunget, og Basims far har tidligere optrådt i både Spanien og i sit hjemland. Når den 16-årige sanger i dag omtaler sin far, er det med begejstring i stemmen, for han er Basims store forbillede.
- Hvis jeg ikke havde haft min far, ville jeg ikke have været den Basim, jeg er i dag, lyder det fra albumdebutanten.
Som ung stjerne har Basim flere ældre dygtige kunstnere, som han ser op til. Craig David og Stevie Wonder er de to første navne, han nævner, når man spørger til de musikalske forbilleder:
- Jeg kan virkelig godt lide Craig David. Og det er nok, fordi vi ligner hinanden meget. Vi skriver begge om hverdagsting og om livet. Vi stiller begge en masse spørgsmål til tingene, og vi undrer os. Sådan bliver der skabt god musik, forklarer det unge talent og fortsætter:
-Jeg kan også rigtig godt lide Stevie Wonder, fordi han lægger så mange følelser i sin musik. Han lever sig 100 procent ind i det, også når han går på scenen, og det samme gør jeg i min musik.

Chief 1

Chief 1 har spillet en central rolle i udviklingen af Basims debutalbum. Han har både været involveret i selve produktionen af ni af sangene, og hjulpet Basim med sangskrivningen.
For den professionelle producer har det været meget vigtigt at producere et album, hvor Basims personlighed skinner igennem, og derfor er alt vedrørende albummet udarbejdet i tæt samarbejde med Basim. Den unge sanger har både været med til at skrive teksterne og melodierne og til at vælge indholdet.

- Jeg har gennem forløbet insisteret på, at Basims album ikke bare skulle indeholde en række sange skrevet af andre kunstnere og sunget af Basim. Jeg ville producere en cd, hvor lytteren kan føle, at det er Basims musik. Den skal afspejle Basims verden set fra Basims perspektiv, lyder det fra Chief 1.

Siden det er Basims debutalbum har Chief 1 ladet den unge sanger komme vidt omkring på den musikalske skala.

- Basim er meget ung, og han skal ikke tvinges til at lægge sig fast på en bestemt genre eller en bestemt stil. Derfor har jeg helt bevidst ladet ham eksperimentere med genrerne, så han kan prøve noget forskelligt af og føle med sig selv, hvad han brænder mest for. Så er han godt forberedt, når han skal udgive sit andet album, forklarer Chefen.

At arbejde sammen med den 16-årige sanger har været en god oplevelse for den 38-årige producer. Og i kraft af Basims unge alder har Chief 1 sørget for, at arbejdsdagene har været en god blanding af koncentreret arbejde og sjov og ballade. Nogle dage er Basim dukket op i studiet klar til otte timers koncentreret arbejde. Andre dage har energien været knap så stor, og så er arbejdet blevet udskiftet med f.eks. en omgang oldschool cola-blindsmagning. Men den daglige sjov og ballade er der også plads til i Chief 1's studie, som i højere grad minder om en hyggelig dagligstue end et koldt og kedeligt studie.

- Det er vigtigt for mig, at Basim har det sjovt undervejs. Basim er stadig teenager, og det skal han have lov til at være, selvom der er masser af arbejde at udføre, fortæller Chief 1.

Når den dygtige sangskriver bliver bedt om at beskrive Basim, er det første, der falder ham ind, empati:

- Man kan godt blive overrasket over, hvor stor indlevelsesevne der findes i ham, selvom han er så ung. Han er virkelig god til at sætte sig ind i andre menneskers følelser og til at afkode, hvordan de har det. Og så er han et utrolig varmt men samtidig osse et sårbart menneske.

Chief 1 fortæller også, at Basim bestemt ikke er bange for at sige sin mening, og han står heller ikke tilbage for at sige direkte, hvordan han har det. Hvad enten han er glad eller i dårligt humør.

Det er ikke hvem som helst, Basim har haft som producer på sin debut-udgivelse. Med sine 20 års erfaring i pladebranchen har Chief 1 en stor række succeser og tæt på en million solgte plader på sit CV.


Remee

33-årige Remee førte sine tre deltagere langt i Danmarkshistoriens mest sete underholdningsprogram X Factor. Hurtigt udråbte Remee Basim til sin ”lillebror”, og den dag i dag betragter Remee fortsat Basim som sit ”bonusbarn”.
Remee har siden Basims exit fra det populære talentshow holdt en tæt kontakt til Basim. Sammen med Basim og Chief 1 har Remee skrevet nummeret ”Forskellige verdner” til Basims debutalbum, og X Factor dommeren har store forventninger til sin ”lillebror”:
- Som jeg sagde i X Factor, står Basim for noget helt specielt. Han synger med hjertet, og man kan ikke pådutte ham noget. Det vigtige ved Basim er ikke, om han synger rent eller falsk. Det vigtige er, at han synger sandt. På mindre end seks måneder har Basim udviklet sig til at være en ægte artist. Han har bevist, at han har talent, at han er engageret og at han kan, hvad han vil. Jeg er stolt af ham. Virkelig stolt, siger Remee, der har været dybt involveret i tilblivelsen af Basims debutalbum.
Gennem de sidste 18 år har Remee (født 1974) - sangskriver, producer, kunstner og vinder af den yderst prestigefulde Ivor Novello Award - været en af Danmarks mest produktive og succesfulde musikskabere. Internationalt kan den efterspurgte producer bryste sig af endnu større succes:
Senest har Remee i samarbejde med Thomas Troelsen produceret den tyske megastjerne Sarah Connors seneste album ”Sexy as Hell”, som pt. er en af de 10 bedst sælgende cd’er i Europa.
Også den koreanske sangerinde BoA indtager de asiatiske hitlister med numre leveret af Remee/Troelsen og den engelske X Factor-vinder Shayne Ward har netop været på besøg i
Delta Lab studierne, for i samarbejde med det succesrige producerteam at indspille musik til sit kommende album.
Remee har skrevet og co-produceret mere end 60 hits på verdensplan og solgt over 20 millioner plader. Ud over en særdeles alsidig karriere i Danmark, har Remee også samarbejdet, skrevet
og produceret for kunstnere som Jamelia, Shaznay Lewis (All Saints), Snoop, Robyn, Shayne
Ward, Cinema Bizarre, O-Town, Blue, Private, Kashmir, Lee Ryan, Bianca Ryan, Darin,
Randy Jackson m.fl.
Alene de sidste to år havde flere end 25 amerikanske blockbuster-film et Remee-hit som en del af lydsiden, her i blandt ”Ice Age 2”, ”Bridget Jones Diary 2”, ”Dodgeball”, ”Ratatouille”, ”Dick & Jane” (Jim Carrey), ”21”, ”Madagascar”.
Remee skrev og co-producerede (RoofRaisers) ”Hvor små vi er” til støtte for ofrene for Tsunamien i 2004. ”Hvor små vi er” solgte 13 gange platin, slog alle rekorder og indsamlede over tre millioner kroner til ofrene for naturkatastrofen.
Remees discografi indbefatter bl.a. disse internationale hits:
Jamelia “Superstar”, Monrose “Hot Summer”, Sarah Connor “Under My Skin”, Robyn “Don’t Stop The Music”, Beverley Knight “Keep This Fire Burning”, BoA “Eat U Up”, Safri Duo “All The People In the World”, Bent Fabric “JukeBox”, Corbin Bleu “Deal With It”, No Angels “Dissappear”, Diverse “Hvor små vi er”, RemeeAllstars “Let Love Be Love”, Jokeren/LOC/Niarn “Gravøl”, Martin “Show The World”, S.O.A.P. “Soap is in the air”, O-Town “We Fit Together”, Robyn “Keep This Fire Burning”, Shayne Ward “Stand By Your Side”, LXB Feat Snoop Dogg “Real Man” m.fl.
Remee har bl.a. vundet disse internationale priser:
BMI Awards 2008, Winner Eurovision Germany 2008, Song of the year COMET awards Germany 2008, Song of the year – Svensk Grammy 2004, Ivor novello awards - London 2004, Carlsberg legatet – 1994, Årets Jazz album – Dansk Grammy 1994 samt adskillige nomineringer og priser til Dansk Grammy/DMA, Brit Awards, NRJ awards (France, Germany)


Møns kræmmermarked 2009 LIVE, NÆSTEN!!!!
Klik på billedet og se det i stor størrelse

Onkel Finn & Disko Lydia

Diskofil Light

Så er de her igen... Disko Lydia og Onkel Finn gi'r den MAX gas med en svinestreg af gamle toptunede rykkehits fra disko'ens storhedstid! Gå ikke glip af halballets mest opkørte syng-med-show, spækket med grand prix klassikere og polka-venlige gulvpakkere, der nok ska' blæse dansetrussen af den mest garvede dansktop-hader og lur mig om du ikke kaster op af lutter glæde over genlyt som: Hvor ska' vi sove i nat?, Dinge Dong, Den Knaldrøde Gummibåd, Tyrolerhatten og mange, mange flere! Vi ses ...det bli'r HYL!!!!


4 festlige dage på dyrskuepladsen i Stege

Møns Kræmmermarked starter på torsdag og byder blandt andet på underholdning fra Basim og Diskofil
Så er der igen lagt op til nogle festlige og forrygende dage, når Møns Fodboldklub for 23. gang arrangerer kræmmermarked på dyrskuepladsen i Stege. Torsdag kl. 18.00 åbner Ankers Tivoli, der har været på dyrskuepladsen på kræmmermarkedet alle de foregående 22 år. I år har de blandt andet radiobiler, ”crazy dance”, spøgelseshus, skydetelte, tombolaer og Danmarks største omrejsende rutschebane med til Stege og alt det andet Ankers Tivoli plejer at byde på.

Masser af boder med masser af ting og sager
Officielt åbner Møns Kræmmermarked kl. 18.00 på torsdag, men de kræmmere, der har alt på plads, har sædvanen tro, sikkert åbnet allerede torsdag eftermiddag, som de mange gæster, der går på jagt efter specielle fund, har opdaget. I år vil der være 78 forskellige kræmmere på de 120 pladser på dyrskuepladsen i Stege og der vil blive solgt alt fra sytråd til spegepølse og ægte tæpper og om end ikke antikke, så masser af gamle ting og sager. Alle pladser på årets kræmmermarked var udsolgt allerede først i februar i år. ”I år er der rigtig mange der vil ved på Møns Kræmmer -marked. Der er i hvert fald 45 kræmmere, der har ringet forgæves, så det er et eftertragtet kræmmermarked”, fortæller Leif Rasmussen, formand for Møns Fodbold Klub, der arrangerer Møns Kræmmermarked.

Mad, drikke og diskotek
Uden mad og drikke duer det ikke – og Møns Fodbold Klubs forældre-forening sørger igen i år for, at sulten kan stilles og tørsten slukkes i forældreforeningens spisetelt, hvor jukeboxen også er stillet op fra torsdag kl. 18.00 – 24.00, så gæsterne selv kan vælge den musik, de vil høre, til måltidet og drikkevarerne. I det store telt, markedsteltet, vil der traditionen tro være diskotek og ikke bare dj’en er en gammel kending, men det vil musikken også være, i form af de største hits fra 1980’erne, 1990’erne og 2000’erne, der forhåbentlig vil sætte gang i festen. På tivolipladsen vil aftenens underholdning bestå af et flot luftakrobatik-nummer, der foregår i en svajemast i 62 meters højde. Dette vil foregå kl. 20.00 og det nummer kan du læse mere om andetsteds her i Ugebladet.

Luftnumre, Strandløver og Diskofil
Fredag åbner Ankers Tivoli kl. 14.00 og allerede en time efter kan der opleves et fantastisk nummer på tivoli-pladsen, hvor der bliver kørt på motorcykel i 42 meters højde ! Kom og se på dyrskuepladsen hvordan det foregår. Kl. 12.00 fredag den 1. maj åbner kræmmermarkedet med alle boderne og fra kl. 16.00 – 23.00 kan du opleve Strandløverne og Trine optræde i spiseteltet. Fredag aften er underholdningen i markedsteltet og på tivoli-scenen i nostalgiens tegn, for kl. 20.00 og kl. 22.00 kan Diskofil opleves på tivoli-scenen og der bliver ”fuld skrue” på gode gamle danske hits som ”Krøller eller ej” og ”Hvor skal vi sove i nat ?”. I markedsteltet er det bandet ”Hvide Løgne”, der optræder og det har også specialiseret sig i at fremføre gode danske 80’er-hits og de bliver helt sikkert en stor oplev-else. Hvide Løgne spiller fra kl. 21.00 – 01.00.

Lokal X-factor og damefrokost
Lørdag den 2. maj åbner boderne på Møns Kræmmermarked kl. 10.00 og Ankers Tivoli er klar fra kl. 11.30. Jukeboxen i spiseteltet spiller fra kl. 10 frem til kl. 24.00 og kl. 14.00 kan man se på tivoli-scenen, om nogle af de lokale personer under 18 år har X-factor. Her er mulighed for alle børn for at optræde alene eller i en gruppe med at synge eller trylle eller noget helt tredje. Kl. 15.00 er der damefrokost (sorry, gentlemen – det er kun for damer !). Det er stadig muligt at købe billet til denne frokost, der var en stor succés sidste år og som mange damer, der deltog i 2008, har opfordret Møns Kræmmermarked til at gentage i år og det bliver det så.

5alive og linedans – i 42 meters højde
På tivoli-scenen foregår der mange spændende ting i luften denne lørdag. Kl. 15.00 er der motorcykel luftnummer i 42 meters højde, kl. 17.00 luft-akrobatik i svajemast i 62 meters højde og igen kl. 21.00 bliver der dans på line – også i 42 meters højde ! Forinden er der øldriknings-konkurrence kl. 19.00 på tivoli-scenen og fra kl. 19.00 – 01.00 spiller kræmmermarkedets faste ”husorkester” 5alive i markedsteltet. 5alive er sikre garanter for fest og det er 9. gang bandet sætter teltet ”på den anden ende” lørdag aften på kræmmermarkedet.

Basim og Linedance
Søndag den 3. maj åbner boderne på kræmmermarkedet kl. 10.00 og Ankers Tivoli åbner kl. 11.30. På det tidspunkt har Jukeboxen været tændt i spiseteltet i 1½ time og Happy Feet Linedance har workshop i markedsteltet fra kl. 11.00 – 17.00. For sidste gang på årets kræmmer-marked kan man opleve luftakrobatik i svajemast i 62 meters højde. Det sker kl. 13.00. Derefter uddeler Lions Club Møn Lions-prisen på tivoli-scenen kl. 15.30. Underholdningen afsluttes kl. 16.00 hvor Basim optræder på tivoli-scenen. Basim, der deltog i sidste års X-factor, er blevet et stjernenavn i Danmark efter de populære tv-udsendelser og især mange unge vil opleve Basim på Tivoliscenen på søndag på Møns Kræmmermarked.


Hvide Løgne spiller på Møns Kræmmermarked

Hørte du til dem, som stod foran spejlet eller i badeværelset dansede, sang, og spillede luftguitar til de Danske hit fra 80`erne og 90èrne er vi overbevist om at Hvide Løgne er sagen. Bandet leverer et show med bl.a numre af følgende kunstnere: Halberg/Larsen ,Tøsedrengene ,Dodo and the Dodos, Do the duck , Sneakers ,Ray Dee Ohh ,Anne Linnet band, Rugsted /Kreutzfeldt , Rocazino , Sanne ,News ,One Two, Danser med Drenge, Alberte, Danseorkesteret m.fl.

Bandet består af rutinerede/professionelle musikere, som har adskillige af live jobs bag sig med mange kendte kunstnere, og har en speciel kærlighed til den danske 80´er/90´er scene. Hvide Løgne optræder i markedsteltet på Møns Kræmmermarked fredag den 1. maj fra kl. 21.00 – 01.00. Glæd dig til at høre dem og alle de gode gamle danske 80’er og 90’er-hits.


Er der kræmmermarked på dyrskuepladsen i 2010 ?

Allerede i år har der været rygter om, at Møns kræmmermarked, skulle flytte ud på ”Cirkus-pladsen” i Stege (bag Akacievænget, red) i stedet for at være på dyrskue-pladsen, hvor kræmmermarkedet har foregået siden det første marked i 1987. Det er Møns Fodboldklub, der arrangerer Møns Kræmmermarked og klubbens formand, Leif Rasmussen siger: ”Jamen i år er det helt sikkert vi er på dyrskuepladsen i Stege, hvor vi altid har afholdt kræmmermarked. Jeg har også hørt rygterne om vi skulle flytte, men de er ikke korrekte, så lad mig slå fast – på torsdag, den 30. april, starter Møns kræmmer-marked og alle 4 dage foregår på dyrskuepladsen.”

Hvad så med næste år ?

”Det er slet ikke taget stilling til endnu, så det ved jeg ikke. Der skal laves en ny lokalplan for det område, hvor den såkaldte cirkus-plads ligger, og der skal etableres el og strøm. Egentlig så vil vi nok helst blive på dyrskue-pladsen. Der er hyggeligt og folk er ikke i tvivl om, hvor kræmmer-markedet er og så må vi finde os i, at der er lidt trangt med hensyn til pladsen”, siger Leif Rasmussen.

Linedance fra kl. 11.00 – 17.00

På årets kræmmermarked bliver markedsteltet søndag den 3. maj indtaget af Happy Feet Linedance Vordingborg/Møn, der byder på non-stop dans hele eftermiddagen. Fra kl. 11.00 til kl. 17.00, kun afbrudt af Basims optræden på tivoli-scenen kl. 16.00, kan du være med til en dag med dans efter danseliste, workshop og opvisning. Alle kan deltage og det er gratis, men drikkevarerne skal købes i baren, oplyser Happy Feet Linedance, der i hvert fald sørger for at rammerne er i orden til en hyggelig danse-søndag i markedsteltet på Møns Kræmmermarked.


Møns Fodboldklub kunne glæde sig over endnu et velbesøgt kræmmermarked. Krydderihandler Per Pedersen var en af de kræmmer på årets marked, der kunne glæde sig over en god handel. Gitte Back blev"tvunget" ud i rollen som blomsterhandler, da hendes polterabend gik en tur forbi Møns kræmmermarked.
18.000 var til kræmmermarked og gøgl

Mandag formiddag kunne regnskabet gøres op efter fire dages med kræmmermarked på Dyrskuepladsen. Og der var masser af gode tal at vælge mellem fra Steges 23. marked arrangeret af Møns Fodboldklub.

STEGE Formanden for Møns Fodboldklub Leif Rasmussen nævner, at markedet fik besøg af omkring 18.000 mennesker, der kunne more sig i Ankers Tivoli eller prutte om prisen hos næsten 80 boder.
Der var dog ingen forhandlinger om prisen i teltet med i krydderier, hvor Tune Krydderi og Tehandel gav kunderne mulighed for at vælge mellem 250 forskellige krydderier og 100 slags te.
Her havde, Per Petersen og hans far Henning Petersen travlt med at sætte lidt krydderi på tilværelsen og havde i løbet af dagene næsten 2.000 kunder.
- Vi pakker selv krydderierne, som vi får leveret i 25 kilos for at hælde dem i poser á 100 gram. Det har vi gjort i seks år, hvor vi deltager på cirka 200 markeder. Det er en god forretning, siger Per Petersen - uden ellers at komme nærmere ind på tallene bag krydderierne.

Øl på bordet
Blandt de gode tal bemærker Leif Rasmussen også, at der lørdag eftermiddag var 175 til damefrokost i Markedsteltet. Og på trods af ihærdige forsøg lykkedes det ikke for Sydsjællands Tidende at blande sig, da teltforhænget blev slået til siden.
Det lykkedes heller ikke for deres udsendte at deltage i konkurrencen lørdag aften om at drikke flest øl på en bestemt tid, hvor vinderen af 12 deltagere nåede op på syv af slagsen.
Lidt bedre gik det med at bøje nakken for at følge linedanserens gang hen af den smalle sti.

Dydens smalle sti
For Gitte Bach fra Holmegaard var der mere tale om dydens smalle sti i forbindelse med, at hun sammen med to af sine veninder måtte igennem alle de trængsler den kommende brud skal gennem, inden hun kan få en ring på fingeren. Salg af blomster på kræmmermarkedet i Stege var kun en af dem.

Over 100.000 kroner.
For Leif Rasmussen var det tanken om et overskud på den gode side af 100.000 kroner, der fik det tilfredse smil frem på læben.