SUKKERCHOK
Klik på billedet og se det i stor størrelse

SUKKERCHOK

Nye singler på vej til foråret, album efter sommerferien

2010 og velkommen til et nyt ansigt!

Pigerne i Sukkerchok arbejder for tiden stenhårdt på deres kommende album og formen finpudses alle-rede nu i studiet, hvor de nye numre indspilles!

Sangen ”Kæmper for kærlighed” var det sidste vi hørte til SUKKERCHOK i forbindelse med deres delta-gelse ved Melodi Grand Prix 2010. Lige efter grandprixet sagde sukkerchok farvel til Inez, den mørkhå-rede del af gruppen. Inden Sukkerchok finder en permanent afløser har de ”lånt” den super seje sangsild Ditte Marie. Hun er blandt andet kendt som den altid festlige frontfigur i kopi-bandet ”Le Freak”.

Ditte Marie kan bl.a. opleves live med Sukkerchok ved de kommende koncerter, glæd jer!!

Lidt historie…:

Sukkerchok startede med en sang; en sang der var så sjov og sexet, at den krævede noget helt specielt. Den skumle bagmand; Sukkerfar gik på jagt efter nogle helt specielle piger. Efter lang tids søgen og via mange omveje dukkede de 3 helt rigtige op og Sukkerchok var en realitet. Sangen der krævede noget helt specielt var debutsinglen ”HVOR SOM HELST – NÅR SOM HELST”, som blandt andet blev en lande-plage pga. Paradise Hotel, hvor sangen var titelsang!

Inden da, deltog SUKKERCHOK i det danske Melodi Grand Prix 2009 med sangen ”Det det”, og pigerne sluttede på en flot 3. plads.

Lidt facts… :

SUKKERCHOK’’ debutalbum har solgt guld og singlen ”HVOR SOM HELST – NÅR SOM HELST” har netop solgt platin!

SUKKERCHOK har en meget varieret musik stil og bevæger sig fra pop til pop til pop til pop. Samtidig synger de på mange forskellige sprog, bare det er på dansk!

SUKKERCHOK laver pop, der kan danses og grines til!

SUKKERCHOK er en eksplosion af energi, som aldrig går sukkerkold!

SOLO-BOOKING / RW PRODUCTION & MANAGEMENT / 70261678 - 35357078


Alien Beat Club
Klik på billedet og se det i stor størrelse

Alien Beat Club

”Diversity”

De var den første gruppe, der blev sammensat i den internationale X Factor-historie.
De blev dannet for åben skærm foran to millioner seere.
Debutsinglen ”My Way” gik nummer 1 på både Track-, iTunes- og Tjeklisten.
Sangen ”It’s My World” er dedikeret til UNICEF’s børneklimatopmøde og indspillet med Danmarks Radios symfoniorkester og 180 store børnekor.

Den 23. november udgiver Remee&Friends Alien Beat Club’s debutalbum ”Diversity”.
”Diversity” er Stephanie, Patricia, Marcel og Kasper.
De har alle sunget, siden de var små, modtaget sangundervisning, spillet i bands og optrådt for publikum. Men de fire ingredienser i ABC har vidt forskellige personligheder, kulører, sociale baggrunde, geografisk opvækst og aldre.
En forskellighed, der giver dynamik og afspejler sig i deres moderne pop med inspirationer fra blandt andet rock, reggae og dance og skrevet af deres dommer, grundlægger, mentor, sangskriver og pladeselskabschef Remee i samarbejde med danske og internationale sangskrivere og producere.

”ABC er for mig en masse cirkler, der slutter og en masse nye muligheder, der åbner sig. De er kulminationen af alt, hvad jeg har lært om at spotte talent, skrive sange, sammensætte et hold, kombinere kræfter, producere, træde tilbage når det kræves og at lytte til sig selv og sin egen smag. På en måde har jeg arbejdet på ”Diversity” i ti år, så da lynet ramte mig med Stephanie, Patricia, Marcel og Kasper, var jeg ikke i et sekund i tvivl om, hvilken type sange, der skulle være på pladen, hvilke sangskrivere, producere, mixere og mastere jeg ville arbejde med, hvad titlen på pladen skulle være, og hvordan coveret skulle se ud,” fortæller Remee.

Nogle af albummets sange er skrevet særligt til Alien Beat Club, mens andre har ligget på lager hos Remee til denne helt rigtige gruppe. Gruppens medlemmer har selvfølgelig også haft deres at skulle have sagt.

Det er Remees vision, vi bringer til live, men vi har også selv formet ABC. Vokalerne bestemmer vi. Og for eksempel var der en sang, hvor vi ikke rigtig følte, at vi kunne relatere til teksten, så den ville vi ikke have med. Sangene er tæt på os som mennesker. Det har betydet meget for os, at ”Diversity” er blevet troværdig. Vi har holdt fast i hvem vi er, også med vores solistroller på albummet, og vi har givet os god tid for at ramme det helt rigtige,” siger Alien Beat Club.

Pressekontakt:
Gaden PR & Kommunikation v. Søren Gaden
Tlf. 20 63 64 12 / mail: soren@gadenpr.dk

Alien Beat Club’s historie:

Stephanie, Patricia, Marcel og Kasper stillede op og gik videre som solister i X Factor 2009 på DR1. De blev fravalgt af Thomas Blachman, men samlet som gruppe af Remee og blev nummer to i finalen i marts 2009 foran 2,3 millioner seere.

I programmet sang de blandt andre Duffy, Lada Gaga, Britney Spears og Jackson 5. Hvis man køber ”Diversity” på iTunes, får man som bonus deres tre X Factor-sange ”Taxa” (Sanne Salomonsen), ”Dig og mig” (Dieters Lieder/Natasja) og ”I’m Yours” (Jason Mraz).

Siden X Factor har ABC spillet omkring 20 livejobs, blandt andet The Voice 09 i Tivoli og Bavian Rock i Parken. Og de har tilbragt mere tid med hinanden end mange familier, men de bor ikke fast sammen.

Alien Beat Club er:

Stephanie Lykkehøj Gudmundsen, 16 år, gruppens nysgerrige, stædige lillesøster og sprogrevser.
Født den 31. januar 1993 i Hillerød, har to lillesøstre og en storesøster, opvokset i Tulstrup, bor på skift hos sine forældre i Hillerød og Meløse og vil i gymnasiet næste år.
Stephanie indspillede sit første kassettebånd som toårig, hun har gået på musikskole, siden hun var seks, har vundet to sangskriverkonkurrencer på Hillerød Musikskole, hun spiller trommer og klaver og har været forsanger i fem bands. Musikalsk forbillede: Stevie Wonder og far.

Patricia Namakula Mbabazi, 21 år, gruppens mor, mægler, praktiske gris og skofetichist.
Født den 10. marts 1988 i Hvidovre, ugandiske forældre, far er død, har en storebror, opvokset og bor i København, har boet hos dansk aflastningsfamilie, siden hun var to år, blev sidste år student og vil gerne på skuespillerskole.
Patricias mor overtalte hende til at gøre noget ved sangen, og hun har sunget gospel, siden hun var 12. I 2008 var hun med i talentshowet ”Elsk mig i nat” (TV5), men nåede ikke finalen, og i år var hun nomineret til bedste danske ”African Achievements Upcoming Artist 2009”. Musikalsk forbillede: Jennifer Hudson.

Marcel Mark Gbekle, 17 år, gruppens lillebror, energibombe og rå, upolerede talent.
Født den 11. marts 1992 i København, dansk-færøsk mor og ghanesisk far, som han aldrig har kendt, har en lillebror, opvokset i København og Stenlille, hvor han har boet hos en plejefamilie i ti år, bor i Stenlille og hos sin mor i København og går i 10. klasse i Sorø.
Marcels mor synger gospel og har fået ham ind i musikken og en karriere som sanger og trommeslager i fire bands. Musikalsk forbillede: Stevie Wonder.

Kasper Ehlers, 24 år, gruppens far, morfar og ikke særlig pædagogiske pædagog.
Født den 31. august 1984 i Herlev, har en ældre og to yngre brødre, opvokset i Horsens og Århus og bor i Århus, hvor han har været pædagogmedhjælper i tre år.
Kaspers far spillede guitar, og han begyndte selv som 10-årig og spillede og sang fra et par år senere i forskellige bands. Han var i 2003 med i talentshowet ”Idols” (TV3), hvor han blev nummer 3. Musikalsk forbillede: John Mayer.

"Diversity” er:

Skrevet af Remee sammen med Thomas Troelsen (Private, Junior Senior, TV2, The Raveonettes), Louis Winding (Jamelia, L.O.C., Outlandish, Burhan G), Wayne Hector (Britney Spears, Westlife, Craig David, All Saints), Cutfather (Whitney, Kylie, Pussycat Dolls, Kelly Clarkson), Lucas Secon (Britney, Sugababes, Outlandish), Jonas Jeberg (Kylie, Pussycat Dolls, Kelly Clarkson) og Lil Eddie (Kylie, Jennifer Lopez, LL Cool J).

Produceret af Thomas Troelsen, Saqib (Outlandish, Burhan G, Malk de Koijn), PROVIDERS (Medina, Szhirley, Ataf), Frederik Nordsø (Jamelia, Outlandish, Alex) og Louis Winding/Stefan Hoffenberg (Basim).


Tom Trix
Klik på billedet og se det i stor størrelse

Tom Trix Show

Den norske showmand TOM TRIX, har optrådt som entertainer fra han var 10 år gammel. Han har igennem de sidste 17 år leveret underholdning for tusindvis af børn og voksne over hele landet.Han kendes bl.a fra sine optrædener i Legoland, på Dyrehavsbakken og Brændesgaardshaven, Bornholm. Samt uttalige børnehaver og skoler.Som 19 - årrig valgte han at flytte til Danmark, hvor han har boet siden. I dag er han 42 år og taler perfekt dansk. Overalt vækker han begejstring og forundring, når han optræder med sine tryllerier.


MØNS KRÆMMERMARKED 2010

Foråret er kommet og dermed også tiden for Møns Kræmmermarked 2010. Det er 24. Gang at Møns Fodbold Klub arrangerer Møns Kræmmermarked. Møns Kræmmermarked bliver afholdt på dyrskuepladsen i Stege, fra d. 6. Til d. 9. Maj.
Der har som altid været udsolgt af kræmmerpladser i et stykke tid, og lige nu står der 38 kræmmere på venteliste. Der vil være 74 kræmmere på plads til markedet, som vil sælge alt mellem himmel og jord bl.a. gamle ting og sager, tæpper, blomster, tøj, hatte og meget mere.

ANKERS TIVOLI

En fast tradition på Møns Kræmmermarked er Ankers tivoli, som også har været med i alle 24 år. Faktisk lå Ankers Tivoli på dyrskuepladsen i 4 år inden kræmmermarkedet kom med. Ankers Tivoli blev i 2009 kåret til landets mobile tivoli. Ankers Tivoli byder som altid på en masse aktiviteter, både for børn og det lidt mere modne publikum. I år har de bl.a. Danmarks største omrejsende rutsjebane med, samt skydetelt, radiobiler, crazy dance, tombolaer, børnekarrusel og meget mere.
Underholdningen på tivoliscenen starter fredag d. 7. Maj kl. 20.30 hvor de højaktuelle Sukkerchok nok skal få gang i det unge publikum. Lørdag kl. 15.00 og 17.00 er der børneunderholdning med tryllekunstner Tom Trix. Søndag kl. 16.00 er så nr. 2. fra X-faktor 2009 nemlig, Alien Beat Club som vil underholde fra tivoliscenen.

FANTASTISK LUFTNUMMER

Der vil alle dagene, flere gange om dagen, være et fantastisk luftnummer over tivolipladsen. Rambo og Tonellishow vil vise halsbrækkende numre hvor de kører på motorcykel op ad en stålvire og her vil de bl.a. lave en saltomortale, hvor de snurrer rundt om stålwireren. Udover dette vil Rambo kravle 62 meter op i en svajemast og hænge i halsen. Luftnummeret var også med sidste år, men da vi har fået mange henvendelser på om de ikke kunne igen i år, er vi glade for, at det kunne lade sig gøre også her i 2010, oplyser Leif Rasmussen fra Møns FK.

UNDERHOLDNING I MARKEDSTELT

Underholdningen i det store markedstelt starter torsdag d. 6. maj med diskotek fra kl. 19.00 – 24.00
Fredag d. 7. Maj. og Lørdag d. 8 maj er det 5alive som vil fyre om i teltet. 5alive har faktisk jubilæum da det er 10. gang i træk de spiller op til dans på Møns Kræmmermarked. Jeg tror vi ville blive meget upopulære, hvis ikke vi havde 5alive med til vores kræmmermarked oplyser Leif Rasmussen. 5alive formår at skabe en stemning som vi ikke har set med andre bands, og dansegulvet er fyldt lige start til slut. 5alive spiller fra kl. 20.00 til 01.00.

En nyhed i år i markedsteltet er at Dansk Fitness vil vise hvad Dansk Fitness står for. De vil være i markedsteltet søndag d. 9. Maj fra kl. 12.00 – 17.00

DAMEFROKOST

En kæmpe succes på Møns Kræmmermarked er Damefrokosten. Sidste år blev der solgt 175 billetter, så i år blev der l første omgang udbudt 200 billetter til salg. Disse er blevet revet væk, og der er nu sat en maxgrænse på 250 billetter, men med den efterspørgsel, der har været vil der hurtigt være udsolgt for i år af billetter.

UNDERHOLDNING I SPISETELT

I spiseteltet, som Møns Fodbold Klubs forældreforening står for, vil man alle dagene kunne få stillet sulten, eller bare sidde og slappe af over en kop kaffe. Torsdag og søndag kan man selv vælge musikken fra en jukeboks. Fredag d. 7. Maj vil Jesper Antonisen spille i spiseteltet fra kl. 15.00 – 24.00. Lørdag d. 8. Maj er det Jens Lindegaard som underholder i spiseteltet fra kl. 15.00 – 20.00.

MANGE BESØGENDE

Da vi forventer mellem 16000 og 18000 mennesker besøger Møns Kræmmermarked, opfordrer vi til at man benytter de lokale parkeringspladser i Stege by, så vi undgår trafikkaos omkring dyrskuepladsen, samt at man respekterer de opsatte skilte. Vi håber på godt vejr, så alle vil få en god oplevelse på Møns Kræmmermarked 2010.

Med venlig hilsen

Leif Rasmussen

Formand Møns FK